Papolion's Circus

Scary House > Stories > Papolion's Circus

Papolino’s Cirkus: En drøm, der endte i tragedie

Papolino’s Cirkus startede som en beskeden forestilling i Italien i 1880'erne, grundlagt af den visionære og excentriske Alberto Papolino. Med en forkærlighed for både det eventyrlige og det skræmmende samlede Papolino en trup af artister, som ingen andre turde samarbejde med – hypnotisører, slangemennesker, og skæggede damer blev en del af en parade, der tiltrak både nysgerrige og skeptikere. Rygtet om cirkusset spredte sig hurtigt, og snart var Papolino’s Cirkus kendt langt uden for Italiens grænser.

I begyndelsen af 1900-tallet rejste Papolino og hans trup til USA, ivrige efter at udfordre skæbnen på den anden side af Atlanten. Amerika var en ny verden fuld af muligheder, og deres forestillinger tog hurtigt landet med storm. Papolino’s Cirkus adskilte sig med sine mørke, gådefulde temaer og grænsesøgende numre, som pirrede publikum og efterlod dem med en blanding af forundring og frygt. Der var historier om, at en af artisterne kunne læse tanker, og at klovnene bar masker for at skjule uhyggelige ansigter – detaljer, der forstærkede cirkussets dragende ry.

En rejse mod deres skæbnen

I de tidlige 1910'ere var Papolino’s Cirkus på toppen af deres succes. Med turnéer, der strakte sig fra New York til Los Angeles, fyldte de hurtigt ethvert telt og teater, de slog op. Men succesen havde sin pris. Truppen blev kendt for at presse både deres kroppe og psyke til grænsen. Der gik rygter om, at flere artister slet ikke kunne forlade truppen, og at Papolino havde en særlig evne til at holde sine folk bundet til cirkusset – på godt og ondt.

Med første verdenskrig overstået var folk og artister desperate efter underholdning og eskapisme, hermed planlagde Papolino i 1919 en kæmpe genåbningsforestilling i New Orleans. Dette skulle være en uforglemmelig optræden, og Papolino lod ikke en eneste detalje gå ubemærket hen. Denne aften ville han trække flere tilskuere end nogensinde før. Cirkuspladsen var pyntet med røde bannere, og forestillingen blev lovet at blive mere spektakulær end noget, de tidligere havde opført.

En katastrofe rammer

Men natten til den store forestilling ændrede alt. Da tæppet gik op, og cirkusorkesteret begyndte at spille, var teltet fyldt til bristepunktet. Publikum var klar til at blive forblændet. Men midt under et vovet ildnummer gik det frygtelig galt. En af faklerne, der blev kastet højt op i luften, landede på det gamle lærred, og på få sekunder var ilden ude af kontrol. Panikken bredte sig blandt publikum og artister, mens flammerne hurtigt opslugte teltet.

Den tragiske ulykke kostede flere artister og besøgende livet. Det, der skulle have været Papolino’s mest storslåede forestilling, blev i stedet et mareridt, der markerede afslutningen på deres succes. Papolino selv overlevede, men var aldrig den samme efter denne nat.